A/B SophienborgBo består af 14 huse med hver 3 lejligheder i stueetagen og 3 lejligheder på 1.sal. De er fordelt med en 4 værelsers (89m2), en 3 værelsers (74m2) og en 2 værelsers (62m2) lejlighed på hver etage. Der er et depotrum i gården til hver bolig.   

Pr.  26-04-23 er boligafgiften:

2-værelses: 4.135,- kr.

3-værelses: 5.034,- kr.

4-værelses: 5.877,- kr.


  

2-værelses lejligheden

Den mindste af lejlighederne, men med et hyggeligt køkkenhjørne, hvor der som den eneste af lejlighederne er vindue over køkkenbordet -med udsigt til gården. Den toværelses lejlighed ligger i den ene gavl af huset, så der er vinduer mod nord, øst og syd. Stuen med terrassen/balkonen ligger, også som den eneste af typerne, mod sydsiden af bygningen.
Andelsværdi godkendt på generalforsamlingen 2023  -  kr. 816.944,00.

   

3-værelses lejligheden

Hjørnelejligheden. Denne lejlighed har ingen store vinduer mod gården. Den vender dels mod syd med sit store værelse (det største af sin slags i byggeriet), dels mod vest, hvor stuen ligger i forlængelse af et lille værelse, der også samtidig har udsigt mod syd. Den stort indrettede entre har fået mange af de nuværende beboere til at indrette den med f.eks. computerarbejdsplads -eller mere skabsplads.
Andelsværdi godkendt på generalforsamlingen 2023  -  kr. 991.665,00.

 

4-værelses lejligheden

Den største lejlighed, der ligger mod husets nord-vendte gavl. Den har som den 3-værelses stue og køkken-udsigt mod vest, et vindue mod nord i det største værelse, samt udsigt til gården mod øst i to af værelserne. I modsætning til de to andre lejligheder, har denne ingen side mod syd og den har således ikke lige så megen sol midt på dagen. Entreen i denne lejlighed er også stor nok til alternative indretninger. Køkkenet i lejligheden er som i den treværelses for enden af stuen, men formet som et lille hjørnekøkken.
Andelsværdi godkendt på generalforsamlingen 2023  -  kr. 1.166.387,00.