SophienborgBo er en boligforening, som blev etableret i 2004 og nu rodfæstet i den nordvestlige del af Hillerød. Siden har vi oplevet vores lokalområde vokse, dels med skole og supermarked.

 

Andelsboligforeningen SophienborgBo består af 14 to-etagers vinkelhuse (eller 84 boliger) og beliggende i den nordvestlige del af Hillerød. Den er baseret på et Ikea/Skanska koncept, BoKlok som i sin danske udgave er tegnet af Vandkunsten. Konceptet går ud på at skabe boliger, som er til at betale for både ældre, enlige og familier.

   

SophienborgBo består af vinkelhuse træ med facader i ”svensk rød” eller sort.
I hvert hus (stue og første sal) er der to 2-værelses, to 3-værelses og to 4-værelses lejligheder på henholdsvis 62 m², 74 m² og 89 m.

Boligerne er desuden handicapvenlige, da der er en rampe og en bred indgangsdør, som også kan benyttes af kørestolsbrugere.
Vi har store grønne fællesarealer og en god legeplads. Kæledyr er også velkomne. (se vedtægterne). Vi har også en dejlig legeplads.

Vi har flere have-arbejdsdage om året for fortsat at holde fællesudgifterne nede. Det er nogle hyggelige dage, hvor man også får mulighed for at snakke sammen i det grønne.

En fjerdedel af boligerne er afsat til 65+ boliger, hvilket i dag betyder at der er en forholdsvis jævn fordeling af beboere i alle aldersgrupper. Med få minutters gang til Sophienborg Skole er boligerne også populære blandt børnefamilier.

 


Nærområdet & forbindelser

I nærområdet er der Sophienborg Skole, et plejecenter, 3 børneinstitutioner og en Rema 1000.

Andelsboligforeningen ligger tæt ved Isterødvejen og dermed med let forbindelse til København. På Isterødvejen er der omkr. 20 min. til Frederiksværk eller 15 min. i den modsatte retning til Hørsholm. Der er også busforbindelser til Hillerød st. med hhv. busrute 302 og 380R.

Fra SophienborgBo tager det ca. 20 min på cykel til Hillerød st. via stisystemet langs Selskov og gennem den smukke slotshave.

Udover Frederiksborg Slot, byder Hillerød på mange oplevelser, med bl.a. et stort bibliotek, gode indkøbsmuligheder med en gågade og et stort indkøbscenter. Der findes også mange kulturelle oplevelser med kulturnat, kunstuge, og koncerter i Royal Stage.